Den italienske arkitekt Irene Seracca Guerrieri tror på arkitektur med en forbedrende mission. Hendes mission er at skabe rum med en god ånd, så folk får det bedre ved blot at være der. Og mennesker, der har det bedre, opfører sig bedre over for hinanden.

Irene's atelier hedder passende nok Genius Loci Archittetura, idet "genius loci" ofte oversættes fra latin som "stedets ånd". De har kontorer i Milano og Firenze, to byer fyldt med smukke rum og med en lang historie, så Irene er fortrolig med at tilpasse sit arbejde til en eksisterende kontekst. Som hun udtrykker det, starter et projekt med at lytte til rummet.

At være åben og fleksibel er nøglen til Irenes praksis. Hun fortæller om sin mor og sin far, en kunstner og en ingeniør. De to sider af hendes personlighed, den kreative og den rationelle, konkurrerer om dominansen. Hun føler, at det kreative vinder for øjeblikket, men hun ved, at hendes arbejde kræver begge facetter for at være interessant. Hun oplever i stigende grad, at hendes kunder ønsker, at hun indbygger muligheden for forandring i de bygninger, de bestiller. Ånden vil komme til udtryk, mens den ændrer sig over tid.

Irene nyder begivenheder som World Architecture Festival for at få mulighed for at lytte endnu mere. Uden denne form for udveksling føler hun, at hendes arbejde ikke kan udvikle sig. Gennem andre menneskers ideer kan Irene udvikle sin egen ånd og også den ånd, som det rum, hun forestiller sig, har. Hun taler med Karl Lennon om opmærksomheden og dens magt.