Did You Know?

Uanset om du drikker vand direkte eller bruger det til madlavningen - så er vand ikke bare vand. Afhængigt af dets oprindelse og sammensætning kan det ændre den samlede smagsoplevelse. 

Enhver, der har været på restaurant for at spise god mad, er sandsynligvis blevet spurgt om hvilken vin, de ønsker til mad. Uanset om man bestiller bøf, fisk eller svamperisotto, så vil en uddannet tjener normalt anbefale forskellige drikkevarer afhængigt af retten. Og af en god grund. For når man træffer det rigtige valg, kan parring af vin med mad skabe en helt ny og overlegen gastronomisk oplevelse.

Dog er der kommet nye tendenser. Det viser sig, at der er flere alternativer til parring af mad med vin. 

1. Juice som alternativ til vin
   Nogle af verdens førende restauranter, som Noma i København, er nu begyndt at parre mad med juice. Ved en bestilling af en otte retters menu med juicemenu vil gæsten i slutningen af aftenen have drukket næsten en liter juice. 

2. Te som alternativ til vin
   En anden alternativ tendens er at parre mad med te. Nicole Klauss, ekspert og fortaler for at parre mad med drikkevarer, bruger denne varme drik til at tilføje smag og nuance til et måltid. For eksempel kan ingefær eller grøn te give en ideel kontrast til wasabi i et sushi-måltid.

Kunne det have den samme effekt? Hvad hvis der var forskellige typer af vand at drikke til forskellige måltider? 

For Alician Akdemir, en af de første vand-sommeliers i Tyrkiet, er vand den nye vin. Hemmeligheden bag det ligger i de forskellige mineralindhold, som hver især fremhæver rettens subtile forskelle og tilføjer en smagsoplevelse. 

Men ikke nok med det. Udover smagen har vand også en dyb indflydelse på rettens struktur, opløselighed og fordøjelse. Tænk f.eks. på kulsyreholdigt vand. Det frembringer en flydende, lækker følelse i munden og kan føles forfriskende. Men pas på! Når det kombineres med en stærk krydret ret, spreder kulsyreholdigt vand følelsen af smerte i stedet for at opløse det, hvilket gør det til et skidt valg af drikkevare. 

Et andet eksempel er espresso. Når det brygges med blødt bjergvand, kan det smage endnu glattere, lysere og sødere.

Hvorfor? Forklaringen kan sammenfattes med et ord: kalkrester. Faktisk indeholder bjergvand mindre kalkrester end grundvand fra lavere højder. Kalkindholdet påvirker både kaffesmagen og evnen til at mætte kaffegrums. Derfor er det ikke tilfældigt, at Wien er kendt for sin kaffekultur: Byen får sit vand direkte fra Alperne. 

Så det ser ud til, at vand har den samme effekt som vin, og det er endnu sundere end juice. 

Det ser også ud som om, det gamle ordsprog, "der er bare noget i vandet", har mere hold i virkeligheden, end man oprindeligt ville tro... 

På hver vandflaske er der en indikation af ppm: parts per million. Dette udtryk beskriver, hvor meget af et bestemt mineral der er i den flaske. Fordi ja - ikke alle H2O er ens. 

Afhængigt af dets oprindelse varierer vandets sammensætning. Vand nær stranden har ofte en svag duft af svovl, mens floder og søer kan skabe en jordisk, organisk smag. New Yorkere sværger, at det er deres reservoirvand, der ledes fra fjerne bjerge, der får deres pizza og bagels til at smage så godt. 

Nu er der mange andre naturligt forekommende mineraler i vand, men de, der påvirker vores smagsopfattelse mest, er: 

• HCO₃⁻ (bicarbonat)

• SO₄²⁻ (sulfat)

• Ca²⁺ (kalcium)

• Mg²⁺ (magnesium)

Mens kalcium får vand til at smage mælkeagtigt og glat, får natrium det til at smage ret saltet.  Stadig har hver enkelt persons personlige historie, herunder deres samfundsmæssige normer og vaner, også indflydelse på smagoplevelsen. 

Så smag er subjektiv og objektiv på samme tid. Faktisk har mennesker brugt lang tid på at analysere, hvordan sanserne generelt fungerer. 

Smagssanserne er normalt opdelt i disse fem grundlæggende kategorier: 

1. Sød
2. Sur 
3. Saltet
4. Bitter
5. Umami  

Og glem ikke: Hver smag har sin evolutionære grund. De kropslige reaktioner ved forskellige smagsoplevelser blev engang brugt til at vise mennesker, hvad de kunne spise, og hvad de skulle undgås. For eksempel kan bitterhed fortolkes som en advarsel, da mange bitre forbindelser er giftige. Tilsvarende en sur smag være et tegn på umodne frugter, som også er bedre at lade være med at spise. 

For at opnå den bedst mulige smag er det vigtigt at kontrollere kvaliteten af vandet og dets komponenter, når man tilbereder et måltid. De forskellige oprindelser og mineraler i vand kan afgøre hele smagsoplevelsen. Selvom vi generelt har subjektive fortolkninger af smag, bør vandets rolle som nøgleingrediens i måltider ikke undervurderes.

Ved at kende alt ovenstående har eksperterne Klauss og Akdemir begge valgt at arbejde med GROHE Blue. Vandsystemet er ikke kun nyttigt til en optimering af smagsoplevelsen, fordi det filtrerer kalk ud og blødgør vandet. Men også bekvemmeligheden ved at kunne få afkølet vand med eller uden brus direkte fra køkkenhanen har gjort en enorm forskel for eksperterne.